<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?><rss version="2.0"
	xmlns:content="http://purl.org/rss/1.0/modules/content/"
	xmlns:wfw="http://wellformedweb.org/CommentAPI/"
	xmlns:dc="http://purl.org/dc/elements/1.1/"
	xmlns:atom="http://www.w3.org/2005/Atom"
	xmlns:sy="http://purl.org/rss/1.0/modules/syndication/"
	xmlns:slash="http://purl.org/rss/1.0/modules/slash/"
	>

<channel>
	<title>Forskning &#8211; Den fantastiske ål</title>
	<atom:link href="https://europaeisk-aal.dk/kategori/forskning/feed/" rel="self" type="application/rss+xml" />
	<link>https://europaeisk-aal.dk</link>
	<description></description>
	<lastBuildDate>Sun, 12 Jan 2020 22:04:35 +0000</lastBuildDate>
	<language>da-DK</language>
	<sy:updatePeriod>
	hourly	</sy:updatePeriod>
	<sy:updateFrequency>
	1	</sy:updateFrequency>
	<generator>https://wordpress.org/?v=6.9.4</generator>

<image>
	<url>https://europaeisk-aal.dk/wp-content/uploads/2018/08/cropped-Webstedsikon-32x32.jpg</url>
	<title>Forskning &#8211; Den fantastiske ål</title>
	<link>https://europaeisk-aal.dk</link>
	<width>32</width>
	<height>32</height>
</image> 
	<item>
		<title>Åleyngel benytter også muslingerev som skjul</title>
		<link>https://europaeisk-aal.dk/aaleyngel-benytter-ogsaa-muslingerev-som-skjul/</link>
		
		<dc:creator><![CDATA[Fiskeplejen]]></dc:creator>
		<pubDate>Wed, 04 Dec 2019 22:01:47 +0000</pubDate>
				<category><![CDATA[Biologi]]></category>
		<category><![CDATA[Forskning]]></category>
		<guid isPermaLink="false">http://europaeisk-aal.dk/?p=2786</guid>

					<description><![CDATA[En tidligere undersøgelse har vist, at åleyngel i kystområderne fortrækker en bund af småsten fremfor af grus eller sand. Ny undersøgelse viser, at ynglen også rigtig godt kan lide at bruge muslingerev som skjulested. DTU Aqua har tidligere vist, at åleyngel i saltvand foretrækker skjulesteder mellem sten, som er cirka 1-6 cm i diameter, når de [&#8230;]]]></description>
										<content:encoded><![CDATA[<h3>En tidligere undersøgelse har vist, at åleyngel i kystområderne fortrækker en bund af småsten fremfor af grus eller sand. Ny undersøgelse viser, at ynglen også rigtig godt kan lide at bruge muslingerev som skjulested.</h3>
<p>DTU Aqua har tidligere vist, at åleyngel i saltvand foretrækker skjulesteder mellem sten, som er cirka 1-6 cm i diameter, når de får valget mellem sten af denne størrelse, finkornet grus og sand. Et nyt studie er gået videre ved at undersøge flere størrelser af sten samt ved også at inddrage blåmuslinger som mulige skjulesteder. Resultaterne af den nye undersøgelse viser, at ca. 45 % af åleynglen valgte at skjule sig mellem muslingerne, ca. 30 % valgte de største sten (ca. 2,8 cm i diameter), og ca. 20 % valgte de mindste sten (ca. 1,5 cm), mens ingen forsøgte at grave sig ned i sand.</p>
<p>Viden om åleynglens levesteder kan bruges i forsøget på at forbedre levevilkårene for ålen. Der mangler viden om åleyngels fortrukne levesteder i de kystnære områder, fordi man traditionelt ikke har opfattet de kystnære områder som væsentlige levesteder for åleyngel. Tidligere studier har dog påvist, at det i flere områder, f.eks. i Østersøen og Biscayen, er en væsentlig andel af ålene, der bliver i de kystnære områder eller vender tilbage dertil, efter at have været i ferskvand.</p>
<p><a href="https://www.fiskepleje.dk/nyheder/Nyhed?id=%7b0007AFE4-40D3-4B69-A1B4-6FA22F04F287%7d" target="_blank" rel="noopener">Læs mere på Fiskeplejens website Fiskepleje.dk</a></p>
]]></content:encoded>
					
		
		
			</item>
		<item>
		<title>Ph.d.-forsvar om ålelarvers krav til opvækstforhold</title>
		<link>https://europaeisk-aal.dk/ph-d-forsvar-om-aalelarvers-krav-til-opvaekstforhold/</link>
		
		<dc:creator><![CDATA[DTU Aqua]]></dc:creator>
		<pubDate>Wed, 16 May 2018 19:05:41 +0000</pubDate>
				<category><![CDATA[Akvakultur]]></category>
		<category><![CDATA[Forskning]]></category>
		<guid isPermaLink="false">http://europaeisk-aal.dk/?p=2514</guid>

					<description><![CDATA[Hvilken temperatur og saltholdighed skal vandet have for at ålelarver trives i akvakultur, og hvad er deres krav til ernæring? Det har ph.d.-studerende Sebastian Nikitas Politis undersøgt. Den 22. maj forsvarer han sin afhandling. Danske forskere samarbejder med industripartnere om at skabe viden og udvikle teknologi, der vil gøre det muligt at producere yngel af [&#8230;]]]></description>
										<content:encoded><![CDATA[<h3>Hvilken temperatur og saltholdighed skal vandet have for at ålelarver trives i akvakultur, og hvad er deres krav til ernæring? Det har ph.d.-studerende Sebastian Nikitas Politis undersøgt. Den 22. maj forsvarer han sin afhandling.</h3>
<p>Danske forskere samarbejder med industripartnere om at skabe viden og udvikle teknologi, der vil gøre det muligt at producere yngel af den europæiske ål i kultur. Målet er at skabe en produktion af glasål, som kan bruges som yngel i akvakulturerhvervet i stedet for glasål fra naturen, som åleopdræt i dag er baseret på. Ålebestanden er gået stærkt tilbage, og ålen er i dag en truet art. Der er derfor et presserende behov for at finde nye løsninger.</p>
<p><a href="http://www.aqua.dtu.dk/nyheder/Nyhed?id={96F275FB-C965-44B6-9677-F3B27D210098}" target="_blank" rel="noopener">Læs mere på DTU Aquas website</a></p>
]]></content:encoded>
					
		
		
			</item>
		<item>
		<title>Nyt forskningsprojekt skal skabe yngel til åleproduktion</title>
		<link>https://europaeisk-aal.dk/nyt-forskningsprojekt-skal-skabe-yngel-til-aaleproduktion/</link>
		
		<dc:creator><![CDATA[DTU Aqua]]></dc:creator>
		<pubDate>Wed, 28 Mar 2018 19:08:18 +0000</pubDate>
				<category><![CDATA[Akvakultur]]></category>
		<category><![CDATA[Forskning]]></category>
		<guid isPermaLink="false">http://europaeisk-aal.dk/?p=2516</guid>

					<description><![CDATA[Samarbejde mellem DTU-forskere og industri har succes med at formere ål i kultur. Nu er udfordringen at få larverne til at vokse og blive til glasål. Forskere og industri arbejder målrettet på at udvikle den teknologi, der skal til for at producere yngel af den europæiske ål i kultur, og samarbejdet har bragt Danmark i [&#8230;]]]></description>
										<content:encoded><![CDATA[<h3>Samarbejde mellem DTU-forskere og industri har succes med at formere ål i kultur. Nu er udfordringen at få larverne til at vokse og blive til glasål.</h3>
<p>Forskere og industri arbejder målrettet på at udvikle den teknologi, der skal til for at producere yngel af den europæiske ål i kultur, og samarbejdet har bragt Danmark i en førende position på området. Vi har i dag et af verdens mest moderne anlæg til formering af ål og produktion af ålelarver, og forskningen skaber ny indsigt i ålens biologi på en række områder, som er vigtige for at genskabe dens livscyklus i kultur.</p>
<p><a href="http://www.aqua.dtu.dk/nyheder/Nyhed?id={57024379-A07A-4393-84A4-411CF79324E9}" target="_blank" rel="noopener">Læs mere på DTU Aquas website</a></p>
]]></content:encoded>
					
		
		
			</item>
		<item>
		<title>Ph.d.-forsvar om kunstig reproduktion af ål</title>
		<link>https://europaeisk-aal.dk/ph-d-forsvar-om-kunstig-reproduktion-af-aal/</link>
		
		<dc:creator><![CDATA[DTU Aqua]]></dc:creator>
		<pubDate>Thu, 21 Sep 2017 19:12:54 +0000</pubDate>
				<category><![CDATA[Forskning]]></category>
		<category><![CDATA[Livscyklus]]></category>
		<guid isPermaLink="false">http://europaeisk-aal.dk/?p=2520</guid>

					<description><![CDATA[Ph.d.-studerende Filipa da Silva, DTU Aqua har undersøgt, hvordan kvaliteten af åleæg kan forbedres med henblik på kunstig modning og formering af ål. Den 25. september 2017 forsvarer hun sin afhandling. Den europæiske ål har en særlig livscyklus, der blandt andet omfatter en migrationsrute på mere end 5.000 km og en metamorfose til et bladformet [&#8230;]]]></description>
										<content:encoded><![CDATA[<p>Ph.d.-studerende Filipa da Silva, DTU Aqua har undersøgt, hvordan kvaliteten af åleæg kan forbedres med henblik på kunstig modning og formering af ål. Den 25. september 2017 forsvarer hun sin afhandling.</p>
<p>Den europæiske ål har en særlig livscyklus, der blandt andet omfatter en migrationsrute på mere end 5.000 km og en metamorfose til et bladformet larvestadie ved navn leptocehali. Naturlig modning og reproduktion af ål er stadig, i store træk, et ubeskrevet kapitel. Til gengæld har forskere gjort store fremskridt inden for kunstig modning og formering af ål, men endnu uden at kunne gennemføre hele ålens livscyklus i fangenskab.</p>
<p><a href="http://www.aqua.dtu.dk/nyheder/Nyhed?id={B9F81A9F-2064-4126-A9C5-48E6067D6B0A}" target="_blank" rel="noopener">Læs mere på DTU Aquas website</a></p>
]]></content:encoded>
					
		
		
			</item>
	</channel>
</rss>

<!--
Object Caching 14/55 objects using Disk
Page Caching using Disk: Enhanced 

Served from: europaeisk-aal.dk @ 2026-05-08 20:15:10 by W3 Total Cache
-->