Hvert år opgør åleforskere over hele Europa, hvor meget åleyngel, der kommer til Europas kyster fra ynglepladserne i Sargassohavet.

Fra slutningen af 1970’erne og frem til 2011 gik mængden af åleyngel tilbage år for år, men i 2011 vendte udviklingen, og siden da er mængden af åleyngel ikke faldet, men er tværtimod begyndt at stige. De seneste opgørelser fra 2018 og 2019, som netop er blevet offentliggjort, bekræfter denne udvikling.

Læs mere på Fiskeplejens website Fiskepleje.dk

DTU Aqua har tidligere vist, at åleyngel i saltvand foretrækker skjulesteder mellem sten, som er cirka 1-6 cm i diameter, når de får valget mellem sten af denne størrelse, finkornet grus og sand. Et nyt studie er gået videre ved at undersøge flere størrelser af sten samt ved også at inddrage blåmuslinger som mulige skjulesteder. Resultaterne af den nye undersøgelse viser, at ca. 45 % af åleynglen valgte at skjule sig mellem muslingerne, ca. 30 % valgte de største sten (ca. 2,8 cm i diameter), og ca. 20 % valgte de mindste sten (ca. 1,5 cm), mens ingen forsøgte at grave sig ned i sand.

Viden om åleynglens levesteder kan bruges i forsøget på at forbedre levevilkårene for ålen. Der mangler viden om åleyngels fortrukne levesteder i de kystnære områder, fordi man traditionelt ikke har opfattet de kystnære områder som væsentlige levesteder for åleyngel. Tidligere studier har dog påvist, at det i flere områder, f.eks. i Østersøen og Biscayen, er en væsentlig andel af ålene, der bliver i de kystnære områder eller vender tilbage dertil, efter at have været i ferskvand.

Læs mere på Fiskeplejens website Fiskepleje.dk

DTU Aqua udsatte i alt ca. 75.000 små ål i Karrebæk Fjord og Susåen i 2011 og 2012. Formålet med udsætningen var at undersøge ålenes vækst og overlevelse, hvilket vil kunne give en indikation på, hvilken rolle kystnære levesteder spiller som opvækstområde for ål og forbedring af ålebestanden gennem udsætning af yngel.

De ål, der blev udsat, var alle mærket med et coded wire (CW)-mærke, så de kan genkendes, hvis de bliver fanget igen. Ved at tage prøver af fiskernes fangster i Karrebæk Fjord har DTU Aqua fulgt ålenes vækst og overlevelse fra 2013 til 2018.

Resultaterne viser, at de udsatte ål vokser hurtigt sammenlignet med, hvad man har set i andre undersøgelser – i gennemsnit 10,3 cm om året, hvilket er mere end dobbelt så meget som lignende resultater fra f. eks Roskilde Fjord. Resultaterne viser også, at ålene har en god overlevelse, og at de ser ud til at blive i Karrebæk Fjord.

Alt i alt viser undersøgelsen, at en fjord som Karrebæk Fjord, som er lavvandet, rig på føde og opnår en høj sommertemperatur, er et optimalt opvækstområde for ål.

Læs mere på Fiskeplejens website Fiskepleje.dk

Den danske forvaltningsplan for ål har som mål at øge antallet af blankål i naturen. Blankål er det stadie, som ålene når efter 5-15 år, inden de starter vandringen mod Sargassohavet 6.000 km vest for Europa, hvor de gyder. Ud over begrænsninger i fiskeriet forsøger man at genoprette bestanden ved at udsætte åleyngel, og de planlagte åleudsætninger for 2019 er nu i fuld gang.

I år bliver der udsat 1.810.000 små ål (10-15 cm) på mange forskellige lokaliteter i Danmark. Udsætningerne foretages af DTU Aqua med hjælp fra fritidsfiskere, sportsfiskere, bredejere og åmænd og finansieres af den Europæiske Hav- og Fiskerifond samt fisketegnsmidler.

Læs mere på Fiskeplejens website Fiskepleje.dk

Onsdag den 17. april 2019 vil være en aften i ålens tegn på Havnekontoret i Svaneke på Bornholm, hvor to forskere fra DTU Aqua fortæller om den fantastiske fisk.

Læs mere på Fiskeplejens website Fiskepleje.dk

At ålen må svømme 6000 km for at gyde, og at den størst kendte gedde i Danmark var 150 cm lang, er nogle af de informationer, børn kan få i to nye bøger i Vild med Viden – serien.

Den ene bog, Ålen, den mystiske fisk, er skrevet af videnskabelig medarbejder Michael Ingemann Pedersen, DTU Aqua. Den fortæller bl.a. om ålens eventyrlige vandring fra Sargassohavet til Europas kyster og tilbage igen, om opdagelsen af gydepladserne i Sargassohavet og artens tilbagegang.

Den anden bog, Gedden, den store rovfisk, er skrevet af seniorrådgiver Søren Berg, DTU Aqua. Den beretter bl.a. om geddens store udbredelse, dens glubende appetit og om Grarupgedden, den største gedde, der nogensinde er fanget i Danmark.

Læs mere på Fiskeplejens website Fiskepleje.dk

Den europæiske ål er kritisk truet i hele Europa. En af grundene til det kan være, at der er blevet færre egnede levesteder for ålen. Et nye studie fra DTU Aqua kaster for første gang lys over, hvilke bundtyper åleyngel foretrækker i kystnære områder.

Tidligere studier viser, at en stor del af den åleyngel, der kommer til de europæiske og dermed danske kyster, forbliver i fjorde og kystnære områder gennem store dele af deres livscyklus i stedet for at trække op i søer og vandløb. Derfor er det vigtigt, at der også findes egnede levesteder til ålene ved kysterne.

Indtil nu har forskningen haft fokus på, hvilke bundtyper ålen benytter i ferskvand, og det nye studie er det første, der undersøger, hvilke kystnære bundtyper åleyngel foretrækker.

Læs mere på Fiskeplejens website Fiskepleje.dk

Den danske forvaltningsplan for ål har som mål at øge antallet af blankål i naturen. Blankål er det stadie, som ålene når efter 5-15 år, inden de starter vandringen mod Sargassohavet 6.000 km vest for Europa for at gyde. Et af midlerne i forvaltningsplanen er udsætning af glasål (10-15 cm), og de planlagte åleudsætninger for 2018 er nu gennemført.

I år er der udsat lidt over 1,1 million glasål på mange forskellige lokaliteter i Danmark. Udsætningerne foretages af DTU Aqua med hjælp fra fritidsfiskere, sportsfiskere, bredejere og åmænd og finansieres af den Europæiske Hav- og Fiskerifond samt fisketegnsmidler.

Læs mere på Fiskeplejens website Fiskepleje.dk

På standen kunne de besøgende blandt andet få viden om ålens utrolige livscyklus, vandringer, fiskeri efter ål, ål i akvakultur og ålen som fødevare. Og om hvordan forskere og deres erhvervspartnere arbejder på at formere ål i kultur, så vi kan få ål på bordet, uden at skulle hente dem i naturen. Alt sammen via plancher og videoer og ikke mindst gennem en snak med forskere og andre ålekyndige på standen.

Der vrimlede med interesserede børn, selv om enkelte blev skuffede over, at det ikke var elektriske ål, vi havde i akvariet.

Herunder kan du se billeder fra standen.

DTU Aqua er for tredje år med på Naturmødet, som afholdes fra torsdag den 24. maj til lørdag den 26. maj i Hirtshals. Naturmødet er et årligt nationalt folkemøde, hvor naturen sættes på dagsordenen i ord og oplevelser.

Der er mulighed for at møde forskere fra DTU Aqua flere steder på Naturmødet og få et indblik i instituttets arbejde og en snak om bæredygtig udnyttelse af hav, søer og vandløb.

Læs mere på DTU Aquas website