Fisk, forskningsskib og den fantastiske ål – det er nogle af de emner, DTU Aqua præsenterer på årets Naturmøde i Hirtshals.
DTU Aqua er for tredje år med på Naturmødet, som afholdes fra torsdag den 24. maj til lørdag den 26. maj i Hirtshals. Naturmødet er et årligt nationalt folkemøde, hvor naturen sættes på dagsordenen i ord og oplevelser.
Der er mulighed for at møde forskere fra DTU Aqua flere steder på Naturmødet og få et indblik i instituttets arbejde og en snak om bæredygtig udnyttelse af hav, søer og vandløb.