Ålen er en kritisk truet art
En art anses for kritisk truet, når der er risiko for, at den vil uddø i vild tilstand, hvis ikke der gøres noget. Ålen vurderes som kritisk truet på grund af en markant nedgang i bestanden og i mængden af glasål, der kommer hertil fra Sargassohavet.
Årsagerne til nedgangen er mange, uden at man kender dem alle til bunds. Forvaltningsplaner til bevarelse af truede arter er særlig vigtige, når der er økonomiske interesser på spil. Ålen er derimod ikke fredet. Fredning betyder, at dyr ikke må indsamles eller slås ihjel.
Ålen er gået tilbage – hvorfor?
Siden 1960’erne er bestanden af ål gået kraftigt tilbage, og mængden af åleyngel, der kommer fra gydeområdet til de europæiske kyster, er siden 1980’erne mindsket med mindst 90 %. Årsagerne til ålens tilbagegang skyldes et samspil af flere faktorer. De omfatter tab af levesteder ved dræning af vådområder, øget effektivitet i fiskeri af gulål, blankål og glasål, vandkraftværker og andre spærringer af vandløb samt forurening og parasitter. En væsentlig faktor i denne sammenhæng er, at ålen ikke formerer sig, mens den opholder sig hos os.
Rødliste og handel
Den europæiske ål er kritisk truet i følge IUCN’s rødliste (http://www.iucnredlist.org).
Flere internationale organisationer støtter ålens bevarelse og bæredygtige udnyttelse. I 2008 blev den europæiske ål opført som kritisk truet på IUCN’s rødliste over truede dyrearter. IUCN, som har udviklet rødlistesystemet, er en uafhængig international naturbeskyttelsesorganisation, CITES, der fastlægger regler for handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter, har i 2009 inkluderet ål under arter, hvor handel kontrolleres med henblik på at undgå overudnyttelse, og derved stoppet eksport af ål i alle livsstadier fra Europa. Desuden har Det Internationale Havforskningsråd (ICES), som rådgiver om fiskeri, i en årrække anbefalet at fiskeri efter ål holdes på et minimum.
EU og forvaltning af ål
I 2007 udarbejdede EU-kommissionen en handlingsplan med retningslinjer for forvaltning af den europæiske ål. Handlingsplanen pålagde alle EU’s medlemslande at udarbejde nationale forvaltningsplaner for at genoprette ålebestanden. Danmark har således en forvaltningsplan, der siden 2009 har reguleret fiskeri og genudsætninger af yngel fra akvakultur. Dertil kommer detaljerede regler om mindstemål, redskaber, lukkede perioder, mv. (se www.fiskepleje.dk).
Michael Ingemann Pedersen, DTU Aqua, fisker i Nor å efter glasål for at undersøge, hvor mange nye ål der kommer til de danske kyster. Fotos: Henrik Egede-Lassen, Zoomedia.
EU’s krav til den danske åleforvaltning
Forvaltningsplanen 2007 EU´s retningslinjer siger, at udvandringen af blankål til havet skal være mindst 40 % af udvandringen, da bestanden havde det bedst. Fiskeriet i saltvand skal reduceres til minimum 50 % af fiskeriet i 2004–2006. Desuden skal 60 % af glasålsfangsten gå til udsætning for at genopbygge bestanden. Der er ingen glasålsfangst i Danmark, men glasål importeres fra bl.a. Sydeuropa til opdræt i akvakultur. En stor del af disse ål opkøbes til genudsætning, når ålene vejer 2-5 gram. Det er fiskeplejen og den europæiske fiskerifond, der står for genudsætningen.
Udsætning af ål i Esrum Sø i Nordsjælland til genopbygning af bestanden. Foto: Henrik Egede-Lassen, Zoomedia.
Der skal mere til! sidste nyt!
Nye data viser imidlertid, at målet for udvandring af blankål ikke er nået, og EU-landenes fiskeriministre og EU Kommissionen har derfor i 2017 skærpet reglerne for kommercielt fiskeri af blankål. Det betyder en tre måneders lukning af ålefiskeriet i efteråret, hvor blankålene vandrer mod gydeområderne. Der arbejdes samtidig på genetablering af vådområder, sunde vandmiljøer og fjernelse af forhindringer for ålene i vandløb eller at sørge for åletrapper.
Sluser og andre spærringer af vandløb hindrer ålenes passage til deres naturlige levesteder. Fotos: Henrik Egede-Lassen, Zoomedia.
Alle europæiske ål tilhører samme bestand
Dansk forskning baseret på genetiske analyser har vist, at alle europæiske ål tilhører samme population. Det vil sige, at alle blankål gyder i samme område, uanset hvor i Europa de kommer fra, samt at ålelarverne og dermed glasålene fordeler sig tilfældigt over de europæiske kyster. Derfor vil fangster af glasål i det sydlige Europa påvirke mængden af ål i hele Europa, ligesom fangster af gulål og blankål i det nordlige Europa påvirker mængden af glasål, der kommer tilbage til Europas kyster. Det er derfor af stor betydning, at forvaltningsplanerne dækker hele Europa.
Genetiske undersøgelser har vist, at alle europæiske ål tilhører den samme population og er én bestand. Offentliggjort i artikel af Thomas Damm Als, Århus Universitet (Kilde: DOI. 10.1111/j.1365-294X.2011.05011.x).
