Behov for en ny start
Bestanden af europæisk ål er gået tilbage, og der er behov for tiltag, der kan støtte op om både den vilde bestand og ål i opdræt. Akvakulturindustrien og forskere arbejder derfor på at formere ål i kultur og producere glasål. De danske forskere og deres erhvervspartnere er nået rigtig langt. Det er lykkedes at få ål til at producere millioner af æg, få fostre til at udvikle sig i de befrugtede æg og få larver til at leve i hundredetusinder frem til det stadium, hvor de skal til at tage føde til sig. Der er imidlertid mange udfordringer i arbejdet med at formere ål.
Kønsmodne og gydende ål, æg og tidlige larvestadier hos den europæiske ål kendes ikke i naturen, men er genskabt i laboratorier i Danmark gennem målrettede forsøg i et såkaldt klækkeri. EEL-HATCH klækkeriet i Hirtshals har nu fokus på at lukke den sidste del af livscyklus, bladlarvestadiet i kultur og producere glasål. Grafik: Jeppe Hyttel Nedergaard, Nordsøen Oceanarium.
Hormonernes magt
Den første udfordring er, at ålen ikke bliver kønsmoden og formerer sig i vores natur. Årsagen er, at hypofysen ikke udskiller kønshormoner. Hypofysen er en kirtel, der ligger under hjernen. Den producerer de kønshormoner, der skal stimulere kønsmodningen og udviklingen af æg og sæd. Hos blankål sker der imidlertid en hæmning i hypofysen, hvorved disse hormoner ikke bliver produceret og udskilt. Hæmningen medvirker til, at ålene effektivt kan vandre den lange vej til Sargassohavet. I kultur kan denne hæmning overvindes gennem hormonbehandling.
Ålehjerne illustreret fra siden. Hypofysen er forbundet med undersiden af hjernen. Grafik: Jeppe Hyttel Nedergaard, Nordsøen Oceanarium.
Ålens æg befrugtes i laboratoriet
Hun- og hanål behandles med kønshormoner og derigennem udvikler de æg og sæd. Som på en fertilitetsklinik får de regelmæssigt hormoninjektioner, og her er det en stor fordel, at ål let kan klare sig uden for vandet i tanken og er lette at håndtere. Efter ca. 14 uger tager hunnerne på i vægt, og det viser, at æggene er klar. For hannerne tager det ca. 8 uger at producere sæd. På anlægget sørger forskerne for, at hunner og hanner er klar samtidigt. Æg fra hunner og sæd fra hanner blandes, og det kommer der befrugtede æg ud af, hvis man gør det rigtigt.
Ålene er lette at håndtere ved hormoninjektion. De vejes, inden de kommer tilbage i tanken. Fotos: Sune Riis Sørensen, DTU Aqua.
Befrugtede æg udvikler fostre
De befrugtede æg overføres til tanke med vand, der hele tiden er i bevægelse. Det kaldes inkubation. Her er forholdene meget vigtige for fosterudviklingen. Det omfatter konstant temperatur, saltholdighed, saltenes sammensætning i vandet, iltmætning og cirkulation på det rigtige niveau samt få bakterier. Der skal meget lidt til, før der sker misdannelser, eller fostrene dør. Udviklingen fra befrugtning til ægget klækker tager kun 2 døgn ved 18-20 grader.
Æggene overføres til tanke med rent vand. Forskere har gennem forsøg fundet ud af de helt rigtige forhold til at få fostre til at udvikle sig i æggene. Fosteret ligger rundt om en kerne af blommemasse og en mørk oliedråbe, som tilsammen udgør fosterets og ålelarvens føde. Foto: Sune Riis-Sørensen, DTU Aqua.
Ålelarvers start i livet
Når larverne klækker, er de meget lidt udviklede. De har en stor blommesæk med en oliedråbe, der ligner et øje, men selve larven er faktisk kun en tynd streng, der ligger oven på blommesækken. Den lever den af gennem de første ca. 12-14 dage, hvor de udvikler sig til en larve, der kan fange og indtage føde selv. Når larven er færdigudviklet, har den et stort øje og et drabeligt gab. Denne del af livscyklus er ukendt i naturen, og disse stadier blev for første gang skabt i kultur af det danske forskningsteam.
Udviklingen fra åleæg gennem blommesækstadiet til det fødesøgende stadium. Her er larverne glasklare og har et meget specielt gab. Grafik og foto: Sune Riis Sørensen, DTU Aqua.
Hvad mon ålelarven spiser
Ved at optimere forholdene for æg og larver er det lykkedes danske forskere at producere millioner af levedygtige æg, og larver i hundredetusinder når nu frem til det fødesøgende stadium. Når larverne er omkring 12-16 dage, skal de have føde. Problemet er, at ingen ved, hvad larverne spiser i naturen. Udfordringen er derfor at sammensætte det rette foder og få larverne til at vokse og udvikle sig til bladlarver og derefter til glasål. I dag bliver larverne omkring 30 dage gamle, mens bladlarvestadiet, de skal igennem for at blive til glasål, kan tage op til 300 dage.
Forskerne undersøger, hvilken type foder og næringsstoffer larverne har brug for. Larver i tanken fodres her med en slags blødt foder, da de hverken kan bide eller tygge, men sluger føden. Foto: Sune Riis Sørensen, DTU Aqua.
Fremtidens ål i akvakultur
Lykkes det at skabe en produktion af glasål og åleyngel i kultur og dermed lukke artens livscyklus i fangenskab, vil det give ålen og akvakultur en ny start. Yngelproduktion kan skabe bæredygtighed og vækst i produktionen af ål til konsum og genskabe både det europæiske og asiatiske marked: Dertil kommer, at der vil opstå et nyt marked for den teknologi og de produkter, der bruges i akvakultur. Sidst men ikke mindst kan det være med til at beskytte ålen i naturen.
Åleyngel skabt i kultur vil give ålen og akvakultur en ny start. Ål er meget sociale og nysgerrige, hvilket gør det sjovt at arbejde med dem. Foto: Sune Riis Sørensen, DTU Aqua.
