Ålens kendetegn
Ålen er en aflang fisk med én lang sammenhængende finne fra ryg til bug. Den har skæl som andre fisk, men de er meget små. Ålens hud er meget tyk og udgør 8 til 10 procent af ålens vægt. Et tykt slimlag oven på huden er med til at beskytte ålen mod fysiske skader. Hunål kan blive meget større end hanål. Hanål bliver sjældent mere end 45 cm, før de bliver til blankål, mens hunål kan blive langt større. Den største kendte hunål fanget i Danmark var 1,25 meter lang og vejede 4,5 kilo.
Europæisk ål, Anguilla anguilla L. Her er det en stor hunål. Foto: Sune Riis Sørensen, DTU Aqua.
Forekomst
Ålen lever i fersk- og brakvand overalt i Europa og Nordafrika. Før i tiden var ålen talrig, fordi vi havde mange vådområder. For 150 år var ca. 25 % af Danmarks areal således dækket af vådområder. I dag er tallet kun ca. 4 %. Den europæiske ål er trods sin store hårdførhed nu en kritisk truet art og under forvaltning for at bevare den i vores natur og kultur.
Vandhuller som dette er ofte blevet drænet og derved er ål forsvundet fra områder, hvor de før var almindelige. Foto: Henrik Egede Lassen, Zoomedia.
Ålens levesteder
Elvere og gulål, som er ålens vækststadier, lever i ferskvand i søer, vandløb, moser og damme samt i Danmark langs kysterne i brakvand i fjorde og bugter. Ålen kan lide lavvandede steder og steder med gode skjul, hvor den kan gemme sig om dagen. Men ålen findes i alle typer af vande fra de mindste grøfter til de største søer. Ålen kan finde selv afsides levesteder, da den ud over at svømme kan krydse forhindringer på vandløb og krybe over våde enge.
Ålen i ferskvandsområde rigt på føde og gemmesteder. Foto: Sune Riis Sørensen, DTU Aqua.
Gulålen kan opholde sig i både ferskvand og saltvand
Øresten er små kalkholdige strukturer i fisks indre øre. De består af kalk og mineraler, og ud fra mineral sammensætningen kan det fastlægges, hvor længe en ål har opholdt sig i henholdsvis ferskvand og saltvand.
Analyser viser, at ålene kan inddeles i tre grupper:
- En gruppe, der bliver hele livet i saltvand ved kysterne.
- En anden gruppe vandrer ind vandløb, søer og vådområder, hvor de lever i ferskvand, indtil de som blankål vandrer tilbage til havet for at gyde.
- Den sidste gruppe vandrer frem og tilbage mellem fersk- og saltvand gentagne gange.
Ålen er nataktiv
Ålen undgår lys og er sjældent aktiv om dagen, hvor den gemmer sig mellem vandplanter, sten og trærødder. I skumringen og ved daggry går ålen på jagt efter føde, og den er mest aktiv i mørke og lune nætter. Ålen gør brug af sin særligt udviklede lugtesans for at finde føde i mørket. Den kan vandre over store strækninger om natten, lige som den begynder sin gydevandring ved nymåne, hvor det er mørkest.
Gulålens varierede kost
Gulålens føde er meget varieret. Små fisk, snegle, muslinger, krebs, rejer, orme og insektlarver er på menuen. Store ål kan tage frøer, fugleunger og vandrotter. Det sker også, at de spiser ådsler. Ål kan klare sig uden føde i lange perioder fx om vinteren. To typer af ål adskiller sig i udseende. Den spidssnudede, der især spiser insektlarver og bunddyr, og den bredsnudede, der især spiser små fisk.
Overvintring
Når vandtemperaturen falder om efteråret, søger gulålene mod områder, hvor de kan overvintre. Det kan være i de dybere dele af søer og vandløb, ved kildefremspring og andre frostfrie steder. De ål, der lever i brakvand i fjorde og bugter fx i Vadehavet, søger ind til vandløb for at overvintre. I søer søger de mod dybere områder og graver sig ned i dyndet i søbunden.
Ålen graver sig gerne ned i grus og dynd. Foto: Sune Riis Sørensen, DTU Aqua.
Ålens særlige tilpasninger
Udover at være en meget adræt og effektiv svømmer, kan ålen opholde sig længere tid uden for vand. Den har nemlig evnen til at optage ilt over huden, hvis den er fugtig, og den kan fylde gællehulerne med luft og optage ilt herfra. Ålen er derimod følsom over for iltsvind i vandet, og er en af de første fisk der dør, hvis f.eks. en sø fryser i hårde vintre.
Ål har både hudåndedræt og kan optage ilt fra luften over gællerne.
Ålen har desuden en fabelagtig lugtesans. Dens lugteorgan er op til fem gange større, end det er hos de fleste andre fisk. Muligvis er ålen den fisk i verden, der har den bedste lugtesans.
Nærbillede af ålens hoved, hvor de to ”lugterør” sidder yderst over munden og leder vand ind til et fintfølende lugteorgan og derfra til udgangen ved øjet. Fotos: Henrik Egede Lassen, Zoomedia.
