Hvorfor opdrættes fisk?
Mere end 50 % af verdens indtag af fisk og skaldyr kommer i dag fra produktion i opdræt dvs. akvakultur. Globalt er akvakultur den hurtigst voksende fødevaresektor og forventes at bidrage betydeligt til som kilde til protein i fremtiden. I Danmark er der fokus på at udvikle fiskeopdræt, så der kan produceres flere og mere bæredygtige fisk, som kan supplere fiskeri. Forbrugere efterspørger flere fisk, og det gælder også ålen, som har en lang tradition og er en værdsat spise.
Den globale produktion af fisk og skaldyr i akvakultur overstiger nu fiskeriet. Kilde: FAO FishStat.
Akvakultur overhaler fiskeri
Den globale produktion af fisk og skaldyr voksede til 169 millioner ton i 2015, heraf udgjorde akvakultur 77 millioner ton. I dag er produktionen i akvakultur på samme niveau som fangster i fiskeriet, men forventes at stige yderligere. En væsentlig årsag til denne succes er, at livscyklus i kultur er lukket for en lang rækker arter, dvs. at man kan producere yngel i kultur og fremavle særlige karaktertræk.
Åleopdræt er bagud – hvorfor?
Poduktionen af ål er imidlertid faldende, og det skyldes, at åleopdræt er afhængigt af yngel (glasål) fanget i naturen. For at vende denne udvikling er det nødvendigt at producere åleyngel i kultur og dermed lukke artens livscyklus i fangenskab. Det vil give ålen og akvakultur en ny start. Her er problemet imidlertid, at ålen ikke formerer sig naturligt i vore farvande. For at overvinde denne barriere arbejder industri og forskere på at udvikle metoder til yngelproduktion som følger samme principper som en fertilitetsklinik.
Den samlede produktion af Europæisk ål (ton). Produktionen gik stærk frem i perioden 1970-2000, men faldt derefter. Kilde: FAO FishStat.
Der er gået opdrættere ligesådan. I dag er der kun tre tilbage i Danmark.
Effektivt og miljøvenligt opdræt
Ligesom de fleste andre fiskearter i kultur, startede opdræt af ål i dambrug. I 1970’erne skete der imidlertid en markant ændring, idet recirkulerende akvakultursystemer (RAS) blev udviklet med særligt henblik på ål. Et RAS anlæg omfatter dels fisketanke, hvor i fiskene holdes og fodres, dels af en mekanisk/biologisk rensningsdel, der tager sig af fiskenes affaldsstoffer. Vandet fra tankene løber først til et mekanisk filter, der fjerne groft materiale, dernæst til et biologisk filter, der nedbryder opløst næring, og til sidst bestråles det med ultraviolet lys for at nedsætte antallet af bakterier. Herefter sendes det rensede vand retur til fiskene.
I et recirkuleringssystem er tromlefiltre og biofiltre væsentlige dele af vandrensningen, samlet giver det miljøvenlige og ressourceeffektive akvakulturanlæg. Foto: Peter Lauesen, Billund Aquakulturservice.
Ål i opdræt
Glasål vejer ca. 0,3 gram per stk., når de tages ind i opdræt. De opdrættes i tanke ved en vandtemperatur på ca. 23 grader, hvilket er den temperatur, de vokser bedst ved. Ålene fodres med tørfoder og har en meget høj foderudnyttelse. De sorteres regelmæssigt og fordeles efter størrelse i forskellige tanke for at sikre, at de stærkeste og hurtigst voksende ål ikke udkonkurrerer de mindre. Derved opnås både en høj tilvækst og god trivsel blandt ålene. Ål desuden er sociale, og de klumper sig gerne sammen, når de hviler. Tilsammen gør dette ålen velegnede til akvakultur.
Opdræt at Europæisk ål i et lukket recirkuleringssystem (RAS). Ålene fodres med tørfoder tilpasset deres størrelse og ernæringskrav. Et recirkuleret anlæg forbruger og udleder kun lidt vand i forhold til den produktion, der finder sted. Foto: Christian Graver.
Høj værdi på markedet
Det tager mellem et og to år, før ålene er klar til at blive solgt til konsum. De fleste ål til konsum sælges i en størrelse på 150-200 gram. I dag er Tyskland og Holland de største aftagere af dansk opdrættede ål, som anvender de fleste ål til røgning. Ål er en værdsat spise med en høj kilopris. På grund af ålens tilbagegang har det siden 2009 været forbudt at eksportere ål til lande uden for EU. Hvis det bliver muligt at formere ål i kultur, vil både det store marked i Asien foruden det Europæiske marked genåbnes og skabe vækst indenfor åleopdræt og den tilknyttede industri.
Produktion til genudsætning
En stor del af de glasål, der tages ind i akvakultur glasål, fodres op til deres vægt er tidoblet, inden de sættes ud. Her drages der fordel af, at overlevelsen i akvakultur er langt højere end i naturen.
Udsætningerne er en del af den danske forvaltningsplan for ål og organiseres af fiskeplejemidler med et tilskud fra Den Europæiske Hav- og Fiskerifond. Målet er at genopbygge bestanden.
Nogle små ål er blot i transit hos åleopdrættere, hvor de opfodres til ”fingerlings”, før de genudsættes. Derved hjælpes de over en kritisk fase i naturen, som mange ellers ikke overlever. Her udsætinng i Esrum Sø ved Esrum Ålaug. Foto: Suzanne Rindom.
